På en bakketop i det vestlige Otterup lå der i det 9. årh. en vikingegravplads. Arkæologer har her fundet mere end 50 grave, og det gør stedet til Fyns største vikingegravplads.

Vikingerne, som var hedninge, gav ofte deres døde gaver med i graven. Det var typisk dagligdagens redskaber eller finere ting som perler og våben. I Otterup har man bl.a. fundet knive, nøgler og spænder i bronze.

I gravene i Otterup fandt man desuden madofre. Livet har ikke været slut med døden – der var stadig behov for mad. I Danmark kender man kun få af denne type gravgaver, men man var åbenbart glad for mad i vikingetidens Otterup.

Det udgravede område i Otterup er i dag udlagt til parcelhuskvarter. Men tag alligevel en spadseretur ad Den Grønne Sti nær udgravningsstedet. I de naturskønne omgivelser kan man, med lidt god fantasi, skabe sine egne billeder af vikingetidens Otterup. Du finder Den Grønne Sti ved Horsebækvej.

Selv om det nu er længe siden, at vikingerne befolkede Nordfyn, er forestillingerne om dem stadig levende i Otterup. På Otterup Torv fortæller en skulptur af den lokale kunstner Jørgen Meier-Larsen den drabelige historie om vikingeguden Thors kamp mod Midgårdsormen. Motivet på skulpturen er hentet fra den nordiske mytologi, som var den udbredte tro i Norden inden kristendommens indførelse.

De tre bautasten ved indkørslen til Otterup symboliserer de tre kommuner, der nu udgør Nordfyns Kommune. Skulpturen er skabt af Jørgen Meier-Larsen. Bautasten er aflange sten uden indskrift, rejst på højkant. Oprindelig rejste man bautasten ovenpå gravsteder.

Kører man udenfor Otterup via Kvindevadet og Klintebjergvej, krydser man ca. 0,5 km fra Østrup en lille bro. Denne vejdæmning, som er bygget af granitplanker og kampesten, er dateret til 1060 e. Kr. og er dermed anlagt i slutningen af vikingetiden. Sejlads var den mest anvendte transportmåde over store afstande i vikingetiden, men transport over land var dog også nødvendig. Derfor blev vejnettet udbygget og forbedret i vikingetiden.

I mindelunden Glavendrup har man fundet Glavendrupstenen, der menes at være fra 900-tallet. Den bærer Danmarks længste runeindskrift på ikke mindre end 210 tegn.