|

FJORDENS DAG
Naturligvis !
Hvert år den 2.søndag i september er Fjordens Dag, en dag der er fyldt med hundredvis af
spændende gratis aktiviteter, udstillinger og formidling for børn og voksne. Aktiviteter der kan
inspirere til at bruge naturen til kultur, sport, friluftsaktiviteter og sund leg.
Arrangementet forgår 12 steder ved Odense og - Kerteminde fjorde.
Kom og oplev bl.a. Kajaksejlads, bålmad, naturkunst, arbejdende værksteder, bier, klatring,
bueskydning, lystfiskeri og meget mere.
På Nordfyn er der 4 aktivitetssteder:
Klintebjerg - hvor det hele begyndte for over 21 år siden. Her er adskillige boder, opvisninger og
aktiviteter.
Vigelsø - naturperlen i Odense Fjord, hvor der bydes på naturformidling.
Egensedybet Lystbådehavn, hvor der bl.a. er sejlaktiviteter i alle afskygninger.
Enebærodde - med den særegne natur, hvor man bl.a kan opleve friluftsaktiviteter og køre med
hestevogn.
Øvrige aktivitetssteder på dagen er: Seden Strandby, Havnegade i Odense, Stige Ø, Lodshuse, Kertemindehavn, Boels Bro, Bregnør Fiskerleje og Munkebo Havn.
Se mere her
|