Jættestuen ved Skamby
Brøndstrupvej 57-59, 5471 Søndersø

Ved en besigtigelse i 1953 betegnede den fynske arkæolog Erling Albrectsen Skamby-jættestuen som et ”- velbevaret smukt fortidsminde”. Og det må man give ham ret i, som det ligger dér, ene og majestætisk i det åbne land. Nedbrydningen er fremskreden i den forstand, at kammeret ikke længere ligger i en høj, men det er dog stadig – og måske især fordi højen ikke er der mere - muligt at danne sig et indtryk af fortidsmindets monumentale karakter. Jættestuen blev fredet i 1888 og udgravet i 1931 med et betydeligt genstandsmateriale til følge.

Torshøj
Torupvej, 5471 Søndersø

Torshøj er en af de almindeligvis uundersøgte fredede gravhøje, som må gives den sandsynlige datering ældre bronzealder. Ved opmåling for et halvt hundrede år siden nåede man frem til en højde på 5½-6 m og en diameter på omkring 30 m, og dermed er der tale om en af de største gravhøje på Fyn. En fordybning i toppen samt nogen afgravning af siderne vidner antagelig om henholdsvis forsøg på røvergravning og udvinding af muldjord. Til højen knytter der sig traditionen tro flere sagn. Eksempelvis denne præsteindberetning, som stod at læse i Nationaltidende i 1704: "En husmand skal kort efter 23. oktober 1704 have passeret højen, som i det samme stod på 4 piller, derefter saa han 7 folk danse om højen, og disse fulgte ham til byen Thoruppe for derefter at forsvinde." 

Glavendrup Mindelund
Stenager, 5471 Søndersø
 

Den danske runesten med den længste indskrift er fynsk og står i en mindelund ved Glavendrup. De 210 runer fortæller at: ”Ragnhild satte denne sten efter Alle den blege, viernes gode, hirdens højværdige thegn. Alles sønner gjorde disse kumler efter deres fader og hans kone efter sin husbond, men Sote ristede disse runer efter sin herre. Thor vie disse runer. Til en ræde vorde den, som øver vold mode denne sten eller slæber den bort til minde over en anden”. Sådan står der at læse på Glavendrupstenen, der indgår i en såkaldt skibssætning fra vikingetiden. Det skibsformede gravanlæg, der oprindelig har været 60 m langt og 12 m bredt på midten, fremstår i dag som en ikke helt korrekt rekonstruktion. På bagsiden af runestenen er indhugget godt et dusin skåltegn. I dag ligger såvel runesten som skibssætning i sikker havn, for ikke blot er monumentet fredet, det indgår også som en væsentlig del af selve Glavendrup Mindelund.

Stensby-dyssens kammer, der blev fredet i 1890, har oprindelig været en del af et større gravanlæg, nemlig en langdysse. Stenene til kammeret synes udvalgt specielt, da de er af samme rødlige bjergart. Oven på dækstenen ses flere såkaldte skåltegn. Disse gruber – på størrelse med hullerne i en æbleskivepande – stammer fra bronzealderen og tolkes oftest som frugtbarhedssymboler.