"EVENTKALENDER"
MAJ 2012
MaTiOnToFr
123456
78910111213
14151617181920
21222324252627
28293031
Forrige | Næste

  Feriehuse Nordfyn - klik her

Feriehuse Fyn - klik her


Kast snøren ud på Nordfyn - klik på billedet og læs om fiskeri


Klik på billedet og læs Nordfynguiden online.  


Fiskepladser på Nordfyn
  
Nordfyn har nogle af Danmarks bedste fiskepladser, og der er gode chancer for at få den eftertragtede trofæfisk havørreden.

Her kan du læse mere om de forskellige fiskepladser. Vær opmærksom på, at når vinden kommer fra nord/nord-øst, så er fiskeriet på mange pladser dårligt. I stedet kan du med fordel fiske ved Fogense.

På kortet til venstre kan du se fiskepladserne på Nordfyn.

Se et videoindslag om fiskeri på Æbelø ved at klikke her - og få inspiration til dit eget besøg på Nordfyn.

Fredningsbælter
Vær opmærksom på, at der er fredningsbælter flere steder. Læs mere nederst på denne side. 
 
Klik på billedet og se kort over fiskepladser

Klik her og se kort over fiskepladser
på hele Fyn.

 
Egensedybet - Otterup lystbådehavn til
Galten Hoved
Vadefiskeri. Fremragende vinterfiskeri af havørreder. Der er meget at spise i havbunden, og derfor kommer fiskene forbi på ædetogt.
Parkering ved Otterup Lystbådehavn.
Højsæson
Jan-Mar

Mellemsæson
April
Nov-Dec
 
Enebærodde
Fra den østlige parkeringsplads ved Hasmark Strand er der 7 km fiskekyst øst mod Enebærodde Fyr.
Ved højvande trækker havørrederne ind i det inderste tangbælte få meter fra land. Her er især havørred, multe, hornfisk og fladfisk.

Parkering ved pladsen tæt ved Hasmark Strand. Der er kun adgang til Enebærodde til fods eller på cykel.
Højsæson
Mar-Nov

Mellemsæson
Jan-Feb
Dec
 
 
Ved spidsen af Enebærodde, omkring fyret
Her er særligt gode muligheder for at få en fisk på krogen. Det drejer sig især om havørred, fladfisk og torsk.
Fantastisk plads for natfiskeri om sommeren, hvor fiskene er på det dybe vand ud for fyret.
Her ved Odense Fjord er der også muligheder for at få makreller på krogen.

Parkering ved pladsen tæt ved Hasmark Strand. Der er kun adgang til Enebærodde til fods eller på cykel.
Højsæson
Mar-Nov

Mellemsæson
Jan-Feb
Dec

Natfiskeri
Jun-Aug


 
 
Indersiden af Enebærodde
Vender ind mod Odense Fjord. Fint vinterfiskeri. Vadefiskeri langt ude på bankerne. Gode muligheder for at fange havørreder, fladfisk og evt. makreller.

Parkering ved pladsen tæt ved Hasmark Strand. Der er kun adgang til Enebærodde til fods eller på cykel.
 
Højsæson
Jan-Mar
Nov-Dec

Mellemsæson
Apr
Okt
 
  Flyvesandet – Egebjerggård
Fantastisk havørredfiskeri, især tidlig morgen fra august til november. Det dybe badekar langs kysten holder dog fisk året rundt.
Også godt multefiskeri fra august og frem og mange hornfisk i maj måned.

Parkering ved Flyvesandet Camping.
Højsæson
Apr-Jul
Sep-Okt

Mellemsæson
Mar
Aug
Nov
 
  Klintebjerg
Små, fine pladser på begge sider af havnen. Fredet fra 1. oktober-1. marts – og derfor meget givtigt lige efter 1. marts, hvor der især er mange havørreder.
Vandet er ret dybt, så det er en god ide at bruge blink.

Parkering ved Klintebjerg Havn.
Højsæson
Mar

Mellemsæson
Apr

Fredet
Okt-Feb
 
  Skåstrup Strand
Vadefiskeri langt fra land. Især godt i højvande. God plads fra oktober-april.
Ikke god om sommeren, hvor der er mange turister og få fisk.

Parkering ved Strandgyden og ved Nyhave.
Højsæson
Mar-Apr

Mellemsæson
Feb
Mar
 
  Æbelø
Fantastiske fiskemuligheder hele øen rundt. Perfekt til flue og letspin. Her er især havørred, multe og hornfisk. Vær opmærksom på, at en tur til øen kræver god kondi, da man skal gå derud.

Parkeringsplads ved Lindøhoved, Jersore.
Højsæson
Apr-Juli
Sep-Nov

Mellemsæson
Mar
Apr
Dec
 


   


 

Fredningsbælter på Nordfyn
Fisk, som bevæger sig fra vandløb ud i havet, skal kunne gøre det frit. Derfor må du ikke fiske de steder, hvor åer og bække løber ud i vandet.

Du kan se kort over fredningsbælter på Nordfyn her.

Du kan se flere kort over fredningsbælter ved at klikke her.

Se en liste over fredningsbælter på Fyn ved at klikke her